AI-forordningen for en lille virksomhed: det skal du gøre nu

Er AI-forordningen trådt i kraft?

Ja. Forordningen (EU) 2024/1689 trådte i kraft 1. august 2024 og bliver indfaset i trin. Den største del gælder fra 2. august 2026.

I juli 2026 vedtog EU en ændring, den såkaldte digitale omnibus (forordning 2026/1744), som udskød reglerne for højrisiko-AI. Den ændrede ikke på pligten til at fortælle folk, at de taler med en AI. Mange danske artikler fra før sommeren har derfor forkerte datoer.

Hvilke datoer gælder nu?

• 2. februar 2025: forbud mod visse former for AI, fx manipulation og social pointgivning, og pligten til AI-kendskab hos medarbejderne.
• 2. august 2025: regler for udbydere af store generelle modeller som GPT og Claude. Det rammer OpenAI og Anthropic, ikke dig.
• 2. august 2026: hovedparten af forordningen, herunder artikel 50 om gennemsigtighed. Fra denne dato fører de nationale myndigheder tilsyn med AI-kendskab.
• 2. december 2026: frist for mærkning af AI-genereret indhold fra generative systemer, der var på markedet før 2. august 2026.
• 2. december 2027: højrisiko-AI efter bilag III, fx AI til rekruttering, kreditvurdering og adgang til uddannelse.
• 2. august 2028: højrisiko-AI i produkter, der allerede er reguleret, fx maskiner og medicinsk udstyr.

Hvad betyder AI-kendskab for en virksomhed, der bruger ChatGPT?

Det betyder, at du skal gøre noget for, at de medarbejdere, der bruger AI, forstår, hvad den kan og ikke kan. Kommissionen skriver selv, at det også gælder virksomheder, der bare bruger ChatGPT, og at folk fx skal vide, at modellen kan finde på ting, der ikke passer.

Der kræves intet certifikat og ingen ekstern prøve. Kommissionen anbefaler at føre en simpel intern log over, hvem der har fået hvilken oplæring. Med omnibussen er pligten blevet blødere: du skal understøtte kendskabet, ikke garantere et bestemt niveau.

Hos os betyder det tre ting i praksis. Alle ved, at en AI skriver lige sikkert, uanset om den har ret. Alle ved, hvilke data der ikke må lægges ind. Og en automatisk mødenote er aldrig kilde til en beslutning, før nogen har tjekket den mod det, der blev sagt.

Skal kunderne vide, at de taler med en AI?

Ja. Artikel 50 kræver, at folk får at vide, at de interagerer med et AI-system, medmindre det er åbenlyst. Det gælder chatbots, og teksten skelner ikke mellem chat og telefon.

Vi skriver det i første sætning. Når vi bygger en AI, der ringer ud, siger den i åbningen, at den er en AI. Det koster ingen samtaler, og det fjerner en diskussion.

Laver du billeder, video eller lyd med AI, der kan forveksles med noget ægte, en deepfake, skal du også oplyse, at det er kunstigt skabt. Et AI-møbleret stueforslag med tydelig mærkning er fint. En falsk video af en rigtig person er ikke.

Er min virksomhed omfattet af højrisiko-reglerne?

Næppe, medmindre du bruger AI til at træffe beslutninger om mennesker. Højrisiko handler om områder som ansættelse, kreditvurdering, uddannelse og adgang til offentlige ydelser.

Sorterer du ansøgere til et job med AI, så læs med. Bruger du AI til at skrive opslag, svare på chatten eller lave et overblik over dine tal, er du ikke i højrisiko-kategorien. Reglerne gælder tidligst fra 2. december 2027.

Hvem fører tilsyn i Danmark, og hvad koster en overtrædelse?

Digitaliseringsstyrelsen er Danmarks centrale kontaktpunkt og markedsovervågningsmyndighed for store dele af forordningen. Datatilsynet har en del af forbuddene. Det står i lov nr. 467 af 14. maj 2025.

Bøderne går op til 35 mio. euro eller 7 % af den globale omsætning for forbudt AI. For de øvrige pligter, herunder artikel 50, op til 15 mio. euro eller 3 %. For en SMV gælder det laveste af de to beløb. Der er ingen særskilt bøde for manglende AI-kendskab, men det vejer tungere, hvis en fejl skyldes, at ingen var oplært.

Hvad skal en lille virksomhed gøre nu?

1. Lav en liste over de AI-værktøjer, I bruger. ChatGPT, Copilot, chatbotten på hjemmesiden, AI i regnskabsprogrammet.
2. Giv alle, der bruger dem, en kort oplæring i, hvad AI ikke kan, og hvilke data der ikke må lægges ind. Skriv ned, hvem der har fået den.
3. Tjek, at jeres chatbot eller telefon-AI siger, at den er en AI, i første besked.
4. Mærk AI-billeder og AI-video, der kan forveksles med noget ægte.
5. Bruger I AI til at sortere ansøgere eller kunder, så tal med en jurist inden december 2027.

Kilder

• Forordning (EU) 2024/1689 (AI-forordningen), artikel 4, 50, 99 og 113: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj
• Forordning (EU) 2026/1744 (digital omnibus om AI), vedtaget 8. juli 2026: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2026/1744/oj
• Europa-Kommissionen, spørgsmål og svar om AI-kendskab: https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/faqs/ai-literacy-questions-answers
• Lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplerende bestemmelser til AI-forordningen: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/248390
• Digitaliseringsstyrelsen, guide til virksomheder om generativ AI: https://digst.dk/kunstig-intelligens/guides-til-brug-af-kunstig-intelligens
• Alle kilder er læst 7. oktober 2026. Artiklen er ikke juridisk rådgivning.

Spørgsmål